QR-koder – fra gimmick til nyttigt værktøj

Vi ser det igen og igen. Teknologier, der bliver spået en stor fremtid, men ender på teknologikirkegården fordi de bliver brugt forkert eller i nogen tilfælde simpelthen ikke har en funktionel plads i vores hverdag. Bluetooth fandt sin vej ind på markedet og fungerer i dag som en fast tilkobling af tredjeparts enheder som eksempelvis headsets og højtalere, men slog aldrig rigtig igennem som marketingværktøj. Måske for tidligt, måske for bøvlet? Det store spørgsmål er, om QR-koder er på vej samme vej som kommunikationsværktøj? Spørgsmålet er om der reelt er et alternativ vi kan benytte som kontaktpunkt mellem omverdenen og vores mobile enheder? Nogen ville sige NFC andre ville sige Augmented Reality. Men er forbrugerne, eller for den sags skyld markedet, klar til at erstatte en teknologi der i mange sammenhænge dækker samme behov?

Jeg tror på det er en overgangsfase, som kommer til at tage lang tid. Den eksplosive brug af det mobile medie i vores hverdag skaber et behov for at tænke den digitale og fysiske verden tættere sammen i endnu højere grad end da hypen omkring QR-koder var på sit allerhøjeste. 

Men er QR-koder så den rette teknologi til at udfylde tomrummet mellem den digital verden og verden omkring os?

Man ser mange mere avancerede løsninger inden for billedgenkendelsesteknologi som eksempelvis Augmented Reality, som er ganske smart men kræver specielle scannerapplikationer og dermed er utrolig svær at få implementeret i markedet. Hvis budskabet om, hvordan man benytter QR-koder har svært ved at brænde igennem til den almene forbruger, så vil en mere avanceret og dyrere afløser til QR teknologien ikke gøre det lettere.

QR-koder er netop billedgenkendelse. Måske ikke den mest sexede af slagsen, men den virker, er gratis og let genkendelig. For at en interaktions-teknologi skal gå ”mainstream” kræver det at den kan bevæge sig frit mellem aktører på markedet. Det vil sige, teknologien skal kunne bevæge sig frit mellem konkurrenter så alle kan benytte samme adgangspunkt. Forstil dig en verden hvor en browser kun fungerede på bestemte enheder eller til at vise bestemt indhold. Det er der vi er i dag med mere avancerede billedgenkendelsesteknologier. Flere aktører der kæmper om markedet, præcis som man så konkurrenter til QR-koden da den så dagens lys. QR-koder er open source, det vil sige alle som har en interesse i at benytte teknologien kan frit gøre det og samtidig fungerer som en katalysator for opbygning af markedet. De mange millioner QR-koder der bliver genereret dagligt er med til at sikre en viral udbredelse og dermed en forståelse for mediet og dets muligheder. Denne åbenhed er dog samtidig også en trussel. Det er simpelthen for let at genere en QR-kode og derefter linke den til sin hjemmeside, hvilket i mange tilfælde ikke tilfører brugen nogen speciel værdi. Læs eventuelt mere om best practice i 5 trin til succes med QR-kode markedsføring. 

Teknologien for teknologiens skyld.

Al teknologi har ved introduktion til markedet en livscyklus, som bliver påvirket af mange forskellige faktorer. Hvor let tilgængelig den er, hvad skal den kombineres med for at give værdi og hvor meget positiv eller negativ omtale får den ved introduktionen til markedet. Alle disse faktorer er med til at regulere efterspørgslen inden den lander på et niveau hvor nytteværdi og efterspørgsel finder en balance.

Gartners technology hype cycle beskriver på bedste vis hvor vi er henne i QR-kodens livscyklus og hvor vi bevæger os hen. 

For at forstå diagrammet kræver det lidt historie. Introduktionen i Europa havde faktisk et ret langt tilløb før man begyndte at se en reel brug i forretningsmæssige sammenhænge. Få havde smartphones og kameraerne var for dårlige i den tidlige generation af kamera-telefoner. Det gav QR-koden en svær start. Med introduktionen af iPhonen og væksten i brug af smartphones har naturligvis haft en positiv indflydelse på hvordan teknologien bliver brugt. På trods af at teknologien snart er 20 år gammel blev den af reklameverdenen hurtigt fremhævet som ”the next big thing” igennem 2010 og 2011. I slutningen af 2011 nåede vi højdepunktet for de oppustede forventninger til hvad vi kunne bruge teknologien til og hvor relevant forbrugerne mente teknologien var. Teknologien blev ofte brugt for teknologien skyld og der blev ikke brugt reel tid på at tilføre mediet mer-værdi. Det gav teknologien en rutchetur, hvor vi i midten af 2012 landede i bunden af forventningsskalanen. Den omfattende hype havde simpelthen være med til at udhule den funktionelle værdi i teknologien og da der ikke findes et umiddelbart alternativ lige rundt om hjørnet, som eks. Augmented Reality er teknologien i gang med at finde nye veje ind i markedet i form af stigende behovsbestemt efterspørgsel….. Og hvad er det så?

Det vil sige, at forkert brug af teknologien bliver afløst af reel værditilførsel. Både virksomheder og forbrugere er blevet langt bedre til at forstå meningen med teknologien og efterhånden som succeshistorierne dukker op, begynder der at springe små kommercielle produkter op rundt omkring på markedet, som er med til at gøre det lettere at bruge teknologien på en relevant og effektiv måde.  

Teknologien vil derfor finde sin vej ind på markedet igen og udfylde et konkret behov. Selv mindre virksomheder vil kunne opbygge hurtige kampagner til konkrete formål. Okari Mobile har blandet andet udviklet et QR værktøj til Post Danmark hvor man på kort tid kan opsætte en kupon kampagne eller sikre at man via sin næste direct mailkampagne kan opsamle permissions til sit nyhedsbrev. Men der findes mange af denne slags værktøjer rundt omkring på nettet som løbende vil blive videreudviklet og tilpasse sig en behovsbestemt slutbrugerefterspørgsel.